Privatlivspolitik

Denne privatlivspolitik beskriver, hvordan Globel Legal Compliance ApS, CVR-nr. 46198107 (herefter ”Vi”), behandler personoplysninger, når du besøger vores hjemmeside, kontakter os, indgår i et kundeforhold med os, er kontaktperson hos en kunde eller leverandør, eller søger job hos os.

Politikken gælder for behandlinger, hvor vi er dataansvarlig. Hvis vi som led i en konkret kundeopgave behandler personoplysninger på vegne af en kunde, sker dette som databehandler efter særskilt aftale med kunden og er ikke omfattet af denne privatlivspolitik, bortset fra den overordnede beskrivelse i afsnit 8.

1. Dataansvarlig og kontaktoplysninger

Globel Legal Compliance ApS

CVR-nr. 46198107
Grønnegade 27, 1107 København
E-mail: info@glcgroup.eu
Telefon: 60194120

Hvis du har spørgsmål til vores behandling af personoplysninger eller ønsker at gøre brug af dine rettigheder, kan du kontakte os på info@glcgroup.eu.

2. Hvilke personoplysninger vi behandler

2.1 Besøg på hjemmesiden

Når du besøger hjemmesiden https://www.glcgroup.eu, behandler vi oplysninger om din brug af hjemmesiden og din enhed. Det kan blandt andet omfatte IP-adresse, browseroplysninger, enhedstype, tidspunkt for besøg, hvilke sider du besøger, og hvordan du bevæger dig rundt på hjemmesiden.

Vi anvender Cookiebot til håndtering af cookie-samtykke. Vi anvender desuden Google Analytics til statistik, hvis du har givet samtykke til statistikcookies. Der anvendes også Google reCAPTCHA i forbindelse med formularindsendelser for at beskytte hjemmesiden mod misbrug.

Nærmere oplysninger om cookies og lignende teknologier fremgår af vores cookiepolitik.

2.2 Henvendelser via kontaktformular, e-mail eller telefon

Når du kontakter os, behandler vi de oplysninger, du giver os. Det vil typisk være firmanavn, fornavn, eventuelt efternavn, telefonnummer, e-mailadresse og indholdet af din henvendelse.

Vi frabeder os, at fortrolige oplysninger eller andre følsomme oplysninger sendes via kontaktformularer eller almindelig e-mail. Hvis du har behov for at sende fortrolige oplysninger til os, skal det ske via sikker mail til secure@glcgroup.eu.

Oplysninger fra kontaktformularer modtages i vores almindelige e-mailindbakke og opbevares desuden via Squarespaces formularfunktion.

2.3 Kunder og kunders kontaktpersoner

Når vi indgår eller administrerer et kundeforhold, behandler vi de personoplysninger, der er nødvendige for at etablere, administrere og gennemføre samarbejdet. Det kan omfatte navn på kontaktperson, telefonnummer, e-mailadresse, stillingsbetegnelse, virksomhedsadresse, CVR-nummer, aftaleoplysninger, korrespondance, faktureringsoplysninger og betalingsoplysninger.

2.4 Leverandører og leverandørers kontaktpersoner

Når vi samarbejder med leverandører eller eksterne samarbejdspartnere, behandler vi kontaktoplysninger, aftaleoplysninger, faktureringsoplysninger og almindelig korrespondance i det omfang, det er nødvendigt for at administrere leverandørforholdet.

2.5 Jobansøgere

Hvis du sender en jobansøgning til os, behandler vi de oplysninger, du selv sender, herunder typisk navn, kontaktoplysninger, CV, ansøgning, uddannelsesoplysninger, erhvervserfaring og eventuelle bilag.

Vi beder om, at du ikke sender CPR-nummer eller oplysninger om helbred, strafbare forhold eller andre følsomme personoplysninger, medmindre det er nødvendigt og udtrykkeligt efterspurgt.

3. Formål og behandlingsgrundlag

Vi behandler personoplysninger til følgende formål:

For at drive, sikre og forbedre vores hjemmeside, herunder beskytte formularer mod misbrug og udarbejde statistik om brugen af hjemmesiden. Behandlingen sker på grundlag af vores legitime interesse i at drive en sikker og velfungerende hjemmeside, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, samt på grundlag af samtykke for ikke-nødvendige cookies og statistik, hvor dette kræves.

For at besvare henvendelser og indlede dialog om muligt samarbejde. Behandlingen sker på grundlag af vores legitime interesse i at besvare relevante henvendelser og administrere forretningsmæssig kontakt, jf. artikel 6, stk. 1, litra f.

For at indgå, administrere og opfylde aftaler med kunder og leverandører. Behandlingen sker, når det er nødvendigt for at gennemføre aftalen eller træffe foranstaltninger på anmodning før aftaleindgåelse, jf. artikel 6, stk. 1, litra b, og i øvrigt på grundlag af vores legitime interesse i løbende administration af kundeforhold og leverandørforhold, jf. artikel 6, stk. 1, litra f.

For at gennemføre fakturering, bogføring og økonomisk administration. Behandlingen sker for at opfylde vores retlige forpligtelser, herunder efter bogføringsreglerne, jf. artikel 6, stk. 1, litra c.

For at dokumentere leverancer, håndtere uenigheder og varetage eller forsvare retskrav. Behandlingen sker på grundlag af vores legitime interesse i at kunne dokumentere vores arbejde og håndtere eventuelle tvister, jf. artikel 6, stk. 1, litra f.

For at vurdere og behandle jobansøgninger. Behandlingen sker på grundlag af vores legitime interesse i at gennemføre en rekrutteringsproces, jf. artikel 6, stk. 1, litra f, og i relevante tilfælde på grundlag af samtykke, hvis vi ønsker at opbevare ansøgningen længere end den normale ansættelsesproces.

4. Kilder til personoplysninger

Vi indsamler som udgangspunkt personoplysninger direkte fra dig. I nogle tilfælde modtager vi oplysninger fra den virksomhed, du repræsenterer, eksempelvis hvis du er kontaktperson hos en kunde eller leverandør.

5. Modtagere og databehandlere

Vi videregiver ikke personoplysninger til uvedkommende.

Vi kan dog overlade personoplysninger til leverandører, der behandler oplysninger på vores vegne som databehandlere. Det gælder blandt andet leverandører inden for hjemmesidehosting, formularhåndtering, e-mail og kontorplatform, cloudlagring, videomøder, regnskabssystemer, cookie-samtykkeløsning og analyseværktøjer.

Vi kan desuden videregive oplysninger til offentlige myndigheder, rådgivere eller andre, hvis det følger af lov, er nødvendigt for at fastlægge, gøre gældende eller forsvare et retskrav, eller i øvrigt er nødvendigt for en konkret og saglig behandling.

6. Brug af AI-værktøjer

Vi anvender AI-værktøjer som støtte i interne administrative arbejdsgange. Oplysninger om kundens egne klienter, kunder eller tredjeparter indtastes ikke i AI-systemer. Data anvendes ikke til træning eller forbedring af leverandørens generative modeller.

7. Overførsel til lande uden for EU/EØS

Vi tilstræber at begrænse behandling af personoplysninger til leverandører inden for EU/EØS, hvor det er muligt.

Visse behandlinger via AI-leverandører og andre tredjepartsleverandører, herunder Google (Analytics og reCAPTCHA), kan indebære overførsel til lande uden for EU/EØS, herunder USA. Overførsel til USA sker, hvor det er relevant, på grundlag af EU-US Data Privacy Framework. Hvor dette ikke finder anvendelse, sikres overførslen ved brug af EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser (SCC’er) og relevante supplerende beskyttelsesforanstaltninger i overensstemmelse med GDPR kapitel V.

8. Behandling på vegne af vores kunder

Som led i vores ydelser kan vi i konkrete kundeopgaver modtage oplysninger om vores kunders egne kunder, klienter, medarbejdere eller andre tredjeparter. Når dette sker, behandler vi sådanne personoplysninger udelukkende på vegne af kunden, efter kundens instruks og i henhold til databehandleraftale.

I disse tilfælde er kunden dataansvarlig, og vi er databehandler. Oplysningerne anvendes ikke til vores egne formål og opbevares ikke til senere selvstændig brug. Materiale, der indeholder sådanne oplysninger, slettes i umiddelbar forlængelse af den konkrete opgaves afslutning og senest inden for tre måneder, medmindre lovgivning eller en særskilt instruks kræver andet.

Hvis du ønsker at udøve dine rettigheder i relation til sådanne oplysninger, skal du som udgangspunkt rette henvendelse til den virksomhed, der er dataansvarlig for behandlingen.

9. Opbevaringsperioder

Vi opbevarer personoplysninger så længe, det er nødvendigt til de formål, hvortil de er indsamlet.

Henvendelser fra potentielle kunder, der ikke fører til et kundeforhold, opbevares i op til 14 måneder fra seneste relevante kontakt.

Personoplysninger i almindelig kundekorrespondance og i leverancemateriale, som vedrører vores egne forhold som dataansvarlig, opbevares som udgangspunkt i tre år efter afslutningen af kundeforholdet.

Bogføringsmateriale, herunder fakturaoplysninger, opbevares i den periode, der følger af gældende lovgivning.

Oplysninger i jobansøgninger opbevares som udgangspunkt kun så længe, det er nødvendigt for den konkrete rekrutteringsproces, medmindre vi har et særskilt grundlag og godkendelse for længere opbevaring.

Materiale, der indeholder personoplysninger behandlet af os som databehandler på vegne af en kunde, slettes i umiddelbar forlængelse af opgavens afslutning og senest inden for tre måneder, medmindre andet følger af aftale eller lovgivning.

10. Sikkerhed

Vi har implementeret passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte personoplysninger mod uautoriseret adgang, tab, ændring eller misbrug.

Adgang til systemer og oplysninger er begrænset efter arbejdsbetinget behov og korrekt opsatte adgangsgrupper. Vi anvender relevante sikkerhedsforanstaltninger, herunder multifaktorgodkendelse, VPN-forbindelse og sikker mail, hvor det er relevant.

11. Dine rettigheder

Efter databeskyttelsesreglerne har du en række rettigheder i forhold til vores behandling af personoplysninger om dig. Du kan blandt andet have ret til:

  • at få indsigt i, hvilke personoplysninger vi behandler om dig,

  • at få urigtige oplysninger rettet,

  • at få oplysninger slettet i visse tilfælde,

  • at få behandlingen begrænset i visse tilfælde,

  • at gøre indsigelse mod behandling, der er baseret på vores legitime interesser,

  • at modtage de oplysninger, du selv har givet os, i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format i de tilfælde, hvor retten til dataportabilitet finder anvendelse,

  • at trække et samtykke tilbage, hvis behandlingen er baseret på samtykke.

Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, kan du kontakte os på info@glcgroup.eu. Vi besvarer henvendelser om registreredes rettigheder inden for én måned, jf. GDPR artikel 12, stk. 3. Vi besvarer som udgangspunkt sådanne henvendelser via e-mail.

Vi foretager ikke automatiserede individuelle afgørelser, herunder profilering, jf. GDPR artikel 22.

12. Klage

Hvis du er utilfreds med vores behandling af dine personoplysninger, er du velkommen til først at kontakte os.

Du har også ret til at indgive klage til:

Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
E-mail: dt@datatilsynet.dk
www.datatilsynet.dk

13. Ændringer til politikken

Vi kan opdatere denne privatlivspolitik, hvis vores behandlinger, systemer eller leverandører ændrer sig, eller hvis det i øvrigt er nødvendigt. Den til enhver tid gældende version vil være tilgængelig på hjemmesiden.

14. Seneste opdatering

Privatlivspolitikken er senest opdateret den 25. marts 2026.