At være under tilsyn er som at være til eksamen *
At være under tilsyn er som at være til eksamen *
* det er bedst at være ordentligt forberedt
Advokatrådet har enekompetence til at føre tilsyn med advokater og advokatfirmaers efterlevelse af hvidvasklovens regler, og i 2024 besluttede Advokatrådet at øge fokus på blandt andet hvidvaskpligterne.
Som udgangspunkt underlægges alle advokater og advokatfirmaer et ”standardtilsyn” i løbet af en 10-årig periode, men intensitet og hyppighed er risikobaseret. Afhængigt af den konkrete risikoprofil kan der derfor gennemføres flere tilsyn i perioden.
Ved tilsyn med hvidvaskpligterne kontrolleres blandt andet gennemførelsen af kundekendskabsprocedurer samt advokatfirmaets risikovurdering, politikker, forretningsgange, screeningsprocedurer, interne kontroller og gennemførte undervisning.
Finder Advokatrådet mangler, kan den tilsynsførende give en henstilling eller et påbud om at bringe forholdet i orden, eller gennemføre nyt tilsyn inden for 12 til 18 måneder. I særligt grove tilfælde kan tilsynet føre til disciplinærsag ved Advokatnævnet eller foretage politianmeldelse.
Sådan gør vi *
-
Forud for tilsynet gennemgår vi de hvidvaskrelaterede materialer, som er blevet efterspurgt af Advokatrådet og som er genstanden for tilsynet. Vi afholder derefter et møde med jer og forbereder jer på, hvad I kan forvente fra tilsynet.
-
Under selve tilsynet vil vi deltage som en part på jeres vegne. Her sørger vi for at der altid er svar på de svære spørgsmål, og hjælper jer igennem Advokatrådets kontroller, for at sikre at tilsynet bliver gennemført så hurtigt og problemfrit som muligt.
-
Efter tilsynet gennemgår vi jeres tilsynsrapport sammen med jer. Hvis I meddeles frister, sørger vi for at lave en prioriteret og gennemførlig action plan, så I kan få lavet de nødvendige revideringer eller eftersendelser så præcist og korrekt som muligt.
Vi har en unik erfaring med at føre tilsyn med advokater, og kan give jer et indblik i hvad I kan forvente. Vi er der for jer hele vejen igennem tilsynet - også når det haster.
Har I brug for hjælp med tilsyn?
Skriv til os for at tage en uforpligtende samtale om, hvordan vi hjælpe jer igennem processen.